Kan anbefales!
Gode senge og hovedpuder, høj rengøringsstandard og fantastisk personale. Lækker varm morgenmadsbuffet med stort udvalg (inkluderet i overnatningspris) samt gratis kaffe/te/frugt hele døgnet i lobbyen. Man kan låne bakker, så man kan tage morgenmaden med op på værelset/altanen. Kapselkaffemaskine på værelset med gratis kapsler. Hele hotellet er ikke-ryger, også på altanerne. Der er rygekrog med bord og stole ved parkeringspladsen, hvor også gratis wifi rækker ud.
Eneste lille minus ved hotel er lidt trafikstøj fra gaden, men det er ikke noget, som et par ørerpropper ikke kan klare. Der er til gengæld god lydisolering værelserne imellem.
Strandpromenaden ligger i gåafstand fra hotellet og stranden er smuk og fredelig, uden for mange mennesker og gøgl som fx på Venice Beach. Cykelleje ved stranden koster 8 $ pr. time.
Stort VONS supermarked overfor hotel med utrolig lækker deli med lune retter to go. Nyd maden på hotellets solbeskinnede soldæk på 4. sal efter en lang dag på stranden. Der er havkig og godt udsyn til solnedgang . Sig ja tak til supermarkedets gratis VONS-klubkort, når kassedamen tilbyder det. Giver omgående rabat på mange varer, herunder også flaskevand. Køleskabet på værelset er okay stort, så man kan have både madvarer og vand på lager.
Bus 232 kører fra LAX lufthavnen og holder lige udenfor hotellet. Tager ca. en halv time og koster 2 $.