Det var et fornuftigt hotel. Det virkede som om de tilbød en del services, men vores formål var mest bare at have et sted at overnatte. Vi drak en enkelt øl i baren og snakkede lidt med en meget hjælpsom bartender, men restauranten brugte vi ikke, hovedsageligt da det hele selvfølgelig var til hotelpriser, dvs. 3-5 gange så dyrt som stedet rundt om hjørnet.
Som et sted til overnatning var hotellet dog fint, personalet var høfligt og hjælpsomt når man spurgte om noget. Rengøringen var ikke fantastisk, men vi havde også mange ting liggende over det hele.
Beliggenheden var ok, ca. 30min gåtur fra Basilikaen, 30 min fra byparken og 15 min fra moskéen, hvis man ikke er så meget for at gå ligger hotellet lige ved siden af en stor station, så jeg antager at der er rigeligt med muligheder for offentlig transport til hele byen. Dog lå hotellet lige i yderkanten af jødekvarteret, så det var lige på grænsen til at være for langt fra centrum hvis man er der som turist, men der er mange hyggelige steder i jødekvarteret, så man kunne godt finde små lokale værtshuse og restauranter tæt på.