Mit ophold på century hotel var super godt. Hvis vi starter med hotellet: hotellet lå et par hundrede meter fra selve cafe livet ved South Beach, så det var dejligt der ikke var larm natten lang grundet nattelivet. Hotellet lå næsten lige op af stranden, så det kan man jo ikke beklage sig over. Der var rengøring hver dag på hotellet, så det var fint og rent. Jeg fik aldrig smagt morgenmaden, så den kan jeg ikke udtale mig om. Hotellet har også et par minusser, det værelse jeg boede på, havde en aircondition som var tudse gammel, og den larmede utrolig meget. Så var der også noget ventilation ude på badeværelset, det var også så gammelt at man skulle tro man stod ved siden af et fly. Væggene var meget lydhør, så man kunne høre når folk snakkede på gangen, ved siden af eller rendte rundt ovenpå. Ellers var værelset meget lyst, simpelt og ny renoveret. Så kommer vi til servicen: servicen var rigtig god, folkene i receptionen svarede på alle mine spørgsmål, om ikke andet vil de finde ud af det for en. Jeg havde en dårlig oplevelse med en bytur. Da jeg kom ind i receptionen hjalp receptionisten mig med at finde nogle varme håndklæder jeg kunne lægge på mig. Han vil sågar hjælpe mig med at ringe til politiet, og være min "tolk" eftersom de fleste snakker spansk i Miami. Det var simpelthen langt over min forventning. Alt i alt havde jeg en super god oplevelse på century hotel! Der vender jeg glædeligt tilbage.