Vi overnattede to nætter på hotellet, og blev fra start modtaget virkelig godt. Receptionisten tog sig tid til os, selv om der stod en familie i kø som også skulle tjekke ind. Han forklarede os alt om hvordan deres sauna fungerer, hvordan morgenmad foregår, han udstyrede os med koder til WiFi på værelset, han gav os et kort og tegnede ind hvor i byen vi var samt hvor shoppinggaderne og spisestederne i byen var, og forklarede desuden hvordan vi vha. offentlig transport kom ind til byen. Alt dette gjorde at vi følte os velkomne og godt tilpas. Vi skulle ikke til selv at undersøge tingene, eller spørge i receptionen, for vi havde fået alt at vide ved ankomst. Skønt! Morgenmadsbuffeten er en af de flotteste vi har set på et hotel, og ovenikøbet til en fin pris. Eneste minus ved dette hotel var at WiFi næsten ikke kunne nå vores værelse, så praktisk talt kunne vi ikke anvende det. Vi vi helt sikkert overnatte her hvis vi skal til Düsseldorf igen.