Sådan set et OK hotel, dog var der ved ankomst mærkelige sorte (hunde?) hår på de løse tæpper på gulvet. Forsøgte at forklare problemet til personalet i receptionen - tilbød at tage med op på værelser og vise det konkret, med fik at vide at de havde forstået det. Da vi kom tilbage på værelset senere på aftenen viste det sig, at der nok havde været problemer med helt at forstå det engelske (gulvtæppe=carpet), idet sengetæppet (=blanket) var fjernet, og gulvtæpperne stadig lå der - med alle de sorte hår, der meget nemt kunne ses, hvis man bøjede sig bare en lille smule ned... Igen en tur til receptionen og forsøge at forklare problemet, og denne gang kom der også en venlig mand, der godt kunne se de sorte hår og derfor tog tæpperne med. Vi fik så bare ikke nogle andre/nye tæpper i stedet for, hvilket ville have været dejligt - og jeg opgav at forsøge at forklare problemet igen. Til gengæld var der fin service i f.m. brug af hotellets pc i f.m. flyindtjekning, hvor udfordringen var at hotellet havde fået angivet forkert autogeneret mailadresse for at få printet boardingkort, men en sød medarbejder kom fluks med et usb-stik og vi fik klaret problemet.