Marselisborg Dyrehave ligger i den nordlige del af Marselisborgskovene og byder på fredelige og naturlige omgivelser med er rigt dyreliv. Her holder dådyr, sikaer og vildsvin til, og du kan besøge dem året rundt i det græsklædte landskab.

Det er muligt at komme helt tæt på hjortene, men husk på, at de også er vilde dyr. De kan finde på at stange eller bide – især i brunst- og kælvningsperioderne – så vær forsigtig, når du nærmer dig. Tilbring en hyggelig eftermiddag i det bakkede landskab syd for Aarhus, og tag en madkurv med, der kan indtages midt i den flotte natur.

Marselisborg Dyrehave i Aarhus - et af højdepunkterne ved "10 usædvanlige oplevelser i Aarhus" og "De 10 mest Instagram-venlige steder i Aarhus". Læs alt om Aarhus her.

Billede taget af RhinoMind (CC BY-SA 4.0) Redigeret

Højdepunkter i Marselisborg Dyrehave

I Marselisborg Dyrehave kan du møde de nysgerrige dådyr og sikahjorte, som går frit rundt, og de tager glædeligt imod en gulerod eller et æble. Vidste du, at sikahjorten er en østasiatisk art, som blev indført i Danmark i 1900-tallet? I indhegningerne finder du også Dyrehavens vildsvin, der dog ikke må fodres.

Dyrehaven er åben alle årets dage og er værd at besøge både sommer og vinter, hvor du kan tage hele familien med. Om sommeren står skoven i fuldt flor med grønne trækroner, og om vinteren kan du være heldig at kælke ned ad sneklædte bakker.

Billede taget af RhinoMind (CC BY-SA 4.0) Redigeret

Godt at vide om Marselisborg Dyrehave

Dyrehaven har et bakket landskab, der både byder på gode gåture og fine udsigter. Ved udkigspunktet Udsigten kan du se ud over Aarhus Bugt mod Mols. Kun 10 minutters gang derfra finder du Den Uendelige Bro med udsigt over Aarhus Bugt. Dyrehaven ligger i et smukt område, så udforsk også resten af Marselisborgskovene eller de mange strande, der ligger tæt på.

Der er kun 10 minutters kørsel fra Aarhus C med gode parkeringsmuligheder. Du kan også tage bussen, der stopper ved Kongevejen. Gåturen herfra er omkring 10 minutter. Er du på cykel, er turen også rigtig flot langs Tangkrogen.

Billede taget af RhinoMind (CC BY-SA 4.0) Redigeret

Marselisborg Dyrehave i Aarhus

Adresse: Ørneredevej 6, 8270 Højbjerg, Danmark

Åbningstider: Alle årets dage fra kl. 08.00 til kl. 20.00

Telefon: +45 41 85 95 85