Leder du efter et strandhotel i Danmark, er der rigeligt med valgmuligheder. Med de mange kyster her til lands er der jo aldrig langt til vandet, uanset hvor du befinder dig. Strandhotellerne fordeler sig over hele landet, lige fra traditionelle ferieområder i Nordsjælland til den jyske vestkyst og Bornholm.

Nogle af dem byder også på wellnessafdelinger, spa, sauna og pool til at supplere badeturene i havet, ligesom du kan vælge at blive på stedet og indtage de fleste måltider eller tage en picnickurv med på stranden. Drømmer du om en badeferie i det danske, får du her vores oversigt over en række populære strandhoteller i Danmark.

  • 1

    Marienlyst Strandhotel

    Marienlyst Strandhotel
    • Luksus

    Direkte ud til stranden ligger Marienlyst Strandhotel i Helsingør i det nordlige Sjælland. Det historiske strandhotel blev allerede i 1800-tallet populært blandt den europæiske og københavnske overklasse, og med et 4-stjernet ophold her kan du også nyde strandlivet og en dukkert i Øresund.

    Ud over havudsigten kan du forkæle dig selv med et besøg i stedets spa, der tæller indendørs og udendørs pool samt sauna på stranden og med panoramaudsigt. Spabesøg skal dog tilkøbes og bestilles på forhånd, eventuelt via en af Marienlyst Strandhotels tilbudspakker. Der ligger også et kasino på stedet, hvis du får lyst til at prøve lykken.

    Adresse: Nordre Strandvej 2A, 3000 Helsingør, Danmark

    Kort
  • 2

    Strandhotel Røsnæs

    Strandhotel Røsnæs
    • Par
    • Familier

    Ud til Kalundborg Fjord på Nordvestsjælland finder du Strandhotel Røsnæs. Nogle af værelserne i hovedbygningen har havudsigt eller havkig, og ellers kan du bare tage turen ned ad trappen til stranden, hvor der er badebro, hvis du drømmer om en svømmetur på et strandhotel i Danmark.

    Der er rig mulighed for vandreture langs stranden, i det grønne område, der omgiver Strandhotel Røsnæs, og på halvøen Røsnæs, som stedet er opkaldt efter. Du kan også indtage en middag på hotellets Restaurant Næs, ligesom der er forskellige former for opholdspakker, som inkluderer morgenmad og oplevelser.

    Adresse: Klintedalsvej 60, 4400 Kalundborg, Danmark

    Kort
  • 3

    Strandhotellet - Blokhus

    Strandhotellet - Blokhus
    • Luksus

    Kun få minutters gang fra Blokhus Strand i Nordjylland ligger Strandhotellet - Blokhus, hvor den står på luksus og badehotelsstemning ved den jyske vestkysts kilometerlange sandstrande.

    Strandhotellet - Blokhus ligner et traditionelt badehotel, men har faktisk ikke så mange år på bagen. Det er blot bygget i klassisk stil. Alle værelser og suiter har altan eller terrasse, og der er en wellnessafdeling med opvarmet pool og sauna, hvis havet bliver for koldt. Der bliver også arrangeret fælles vinterbadning med mulighed for saunabesøg direkte på stranden for de ægte vikinger.

    Adresse: Sønder i By 2, 9492 Blokhus, Danmark

    Kort
  • 4

    Molskroen Strandhotel

    Molskroen Strandhotel
    • Par

    Med udsigt til havet i Ebeltoft Vig og få hundrede meter fra en badestrand kan du overnatte på et af Molskroen Strandhotels 29 moderne værelser, der er indrettet i maritim stil, så det passer til omgivelserne ved vandet på Djursland.

    Morgenmaden er inkluderet i prisen, og så er det ellers bare at boltre sig i de mange naturoplevelser. En badeferie her er selvfølgelig oplagt, men du har også Nationalpark Mols Bjerge lige i baghaven med vandremuligheder, ligesom du kan leje cykler på Molskroen Strandhotel til at udforske området på to hjul.

    Adresse: Hovedgaden 31a, 8400 Ebeltoft, Danmark

    Kort
  • 5

    Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter

    Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter
    • Par
    • Familier

    Du kan næsten ikke komme tættere på stranden end hos Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter, der med sin smukke beliggenhed på Fyn ud til Storebælt nok er et af Danmarks mest populære strandhoteller.

    Samtidig ligger den hyggelige bymidte i Nyborg i gåafstand, og der er indendørs swimmingpool og sauna til de dage, hvor det bliver lige koldt nok at hoppe i havet. Der bliver også afholdt en del møder og kurser i stedets konferencecenter, hvor deltagerne kan nyde godt af den fantastiske udsigt og gå en tur på stranden i pausen.

    Adresse: Østerøvej 2, 5800 Nyborg, Danmark

    Kort
  • 6

    Hotel Gilleleje Strand

    Hotel Gilleleje Strand
    • Par

    Hotel Gilleleje Strand ligger centralt i den charmerende fiskerby Gilleleje på Sjællands nordligste punkt. Her fra det historiske badehotel er der kun få minutters gang gennem klitterne til den brede sandstrand Gilleleje Veststrand, ligesom du også er i gåafstand til den livlige havn, hvor du kan kigge på fiskekuttere og spise lækker fisk på et af spisestederne.

    Fra nogle af de 25 værelser på Hotel Gilleleje Strand er der balkon eller fransk altan med udsigt over havnen og byens tagtoppe. Spis en god middag i restauranten, eller drik en øl på stedets pub i engelsk stil, der begge har åbent alle ugens dage. Hvis du vil have en picnickurv med på stranden, er køkkenet også leveringsdygtigt i det.

    Adresse: Vesterbrogade 4B, 3250 Gilleleje, Danmark

    Kort
  • 7

    Strandhotellet Sandvig

    Strandhotellet Sandvig
    • Par
    • Familier

    Strandhotellet Sandvig finder du en af Bornholms smukkeste udsigter over Østersøen, klipper, Sandvig Havn og selvfølgelig Sandvig Strand, der ligger kun få minutter derfra. Klippeøen er jo nærmest indbegrebet af badeferie, og her på nordspidsen kan du nyde godt af dette historiske badehotel, der er et af Bornholms ældste.

    Hvis sulten melder sig oven på badeturen, kan du prøve en pizza fra pizzabaren på stedet, hvis du da ikke hellere vil ud at udforske Sandvigs livlige bymiljø. Den enkle morgenmad med lokale råvarer er inkluderet i prisen på Strandhotellet Sandvig.

    Adresse: Strandpromenaden 7, 3770 Allinge, Danmark

    Kort
  • 8

    Strandhotellet Vedersø

    Strandhotellet Vedersø
    • Par
    • Familier

    Vesterhavet er lige i baghaven på Strandhotellet Vedersø, hvorfra der er 10 minutters gang til den brede vestkyststrand Vedersø Klit med masser af plads til at boltre sig, flyve med drage og udforske bunkere fra krigens tid. Udover de mange kilometer strand kan du også gå på opdagelse i den nærliggende Husby Klitplantage.

    Der er 60 værelser af forskellige typer på Strandhotellet Vedersø, og de fleste af dem har udsigt mod klitterne mod vest samt enten en terrasse eller balkon. På restauranten kan du indtage både morgenmad, frokost og aftensmad efter filosofien "Vestjylland med et twist".

    Adresse: Vedersø Klitvej 59, 6990 Ulfborg, Danmark

    Kort