Boede 3 nætter primo sept. Havde booket et superior værelse men har faktisk fornemmelse af, at vi blev opgraderet. I hvert fald havde vi værelset på 5. sal med egen tagterrasse. Ret fedt. Værelset i sig selv var fint og rent. Ikke en finger her. Til gengæld lå værelset lige op af elevatoren, som jo bruges af folk fra tidlig morgen til sen aften. Det var faktisk ret generende. Det samme var rengøringen af hotellets egen tagterrasse hver morgen. Wifi fik vi aldrig til at virke, hvilket er ret ringe for et 4 stjernet hotel. Morgenmaden var ok for italiensk standard. Friskpresset juice og dejlig dejlig kaffe som toppen - brøddet og ikke mindst det fakta, at de kun lagde små mængder frem af tingene ad gangen var møg-irriterende. Ikke mindst fordi folk jo har en tendens til at komme samtidigt. Beliggenheden er super central - med alt hvad dertil hører af "leben". Fedt, når man vil op og hvile benene. Træls, når den ene ambulance efter den anden drøner forbi. Det skal siges, at larm og støj fra gaden var overraskende lille, når først vinduer og døre var lukket. Vi valgte bl.a. dette hotel pga. den fælles tagterrasse og muligheden for at slutte aftenen af her med en drink. Priserne her er dog decideret latterlige! 12-14 Euro for en drink! Alt i alt et ok ophold. Største plus var den centrale beliggenhed. Største minus - det fakta, at det at sove var ret svært uden ørepropper - og selv med blev man generet sent aften og tidlig morgen. Det bør man ikke til den pris.