Hotellet levede ikke op til forventningerne.
Meget lille værelse, endnu mindre toilet.
Værelset var så lille, at man måtte kante sig rundt om sengen for at komme rundt.
Der var ingen opbevaring til ens tøj udover nogle få bøjler, der hang så tæt på væggen, at tøjet ikke kunne hænge frit.
Toilettet var meget småt og vasken hang i vejen for selve toilettet. Ligeledes larmede toilettet ganske meget fra alles værelser, så det lød som om hotellet faldt sammen hver gang, der blev skyllet ud et sted på hotellet, til gene døgnet rundt.
Vi havde bestilt et Deluxe værelse m. vindue, der så var ud til en af Gamla Stans mest trafikerede veje, som tydeligt kunne høres døgnet rundt, gennem de dårligt lydisoleret vinduer.
Ingen varme på værelset. Der var stort set aldrig personale, hvilket gjorde det svært at få hjælp fx til opfyldning af toiletpapir. Når personalet endelig var tilstede var de venlige og imødekommende. Der var ikke personale tilstede ved udcheckning kl.0930 på en onsdag. Undervejs skiftede personalet kode til hoveddøren, hvor vi om natten måtte stå op og hjælpe andre gæster ind, der ikke havde fået den nye kode og efter 8 opkald stadig ikke fik fat på personalet.
Der blev ikke skiftet sengetøj eller redt senge, hvilket vi lidt havde en forventning til qua den pris vi gav.
BeBeliggenheden var fin ift at komme rundt på Gamla Stan.
Hotellet fremstod hyggeligt og charmerende, men servicen var lav og der var mange irritationsmomenter som gjorde helhedsoplevelsen ret dårlig.