Ankom i lejet bil og fandt ud af, at hotellet ikke har parkeringsplads, men gør brug af parkeringsordning (Valet)til 25 dollars pr. døgn. Så hvis du/I kun skal til Miami South Beach for at ligge på stranden og gå i byen om aftenen, så drop bilen. Blev vel modtaget i receptionen på hotellet og fik anvist hotellets bedste og største værelse (206) på 2. sal.
Beliggenheden er rigtig god, da hotellet ligger tæt på mange restauranter på Espanola Way, der er ca. 8. min. gang til den fine sandstrand og der er ca. 15-20 min. gang til Ocean Drive. Hotellet har 2 hyndestole udenfor porten, hvor vi tilbragte en del tid med at læse og drikke den gratis kaffe, der tilbydes gæsterne. Desuden har de en hyggelig gårdhave, hvor man kan indtage sin morgenmad eller bare sidde og slappe af.
Kontinental morgenmad var kedelig, men vi har dog lært under vores tur i USA, at det generelt er den standard de har, hvad morgenmad angår.
Værelset var flot rent og der blev taget stort hensyn til gæsterne, der ville sove længe. Personalet kom bare senere, når man ikke var der, og sørgede for at værelset blev gjort rent. Super service.