Vi havde 4 overnatninger på hotellet. Det er intet problem at det ligger uden for centrum, idet der kører mange busser til centrum ved den store vej over for hotellet, ca.120m. Det er billigt med bus, der ligger en lille kiosk ved busstoppestedet, der sælger billetter. Badelandet er en god oplevelse, vi var der en aften, åbent til kl. 22.00. Vær opmærksom på, hvis du køber time-billetter, er af og -påklædningstiden med i den tid du betaler for. Overskridelse af tid, skal du betale ekstra for, når du går ud og det bliver dyrt. Vi gik en tur i cinema som ligger ved siden af, de har en cafe med fint udvalg af kaffe, kager,etc. og rimelige priser. Den kinesiske restaurent som ligger overfor hotellet er billig og maden er ok. Hotellet lever ikke op til 4 stjerner, 3 stjerner passer bedre. Morgenmaden er super. Værelset vi fik var stort og pænt rent, men der manglede minibar og saftybox. Sengene er med dårlige madrasser, de er uden topmadras og ukomfortable at sove i.Oplevede 1 dag, hvor der manglede rengøring. En del af personalet, taler ikke engelsk. Vi besøgte spaen på hotellet 2 gange. Købte massage, det er billigt. Der er en dejlig atmosfære i spaen, men der mangler er en jacuzzi eller stort bassin. Spaen er gratis for hotellets gæster. Hairsalonen er en super oplevelse. Vi bookede tid hos Stanistaw og fik den bedste behandlig nogensinde, vask m./hovedbundsmassage, farve, klip, og luxusstyling, meget billigt, en prinsesseoplevelse. Prøv Retrobaren på hotellet.