Vi havde 7 overnatninger på dette hotel, og var meget glade for valget. Selve hotellet er lidt gammeldags indrettet, men der er alt hvad der skal være. Poolen er super fin, uden for mange gæster på samme tid og den private lille strand er helt som den skal være.
Værelsets aircon er super god, og sørger for at man i løbet af dagen lige kan køle lidt af uden at fryse. Personalet er meget hjælpsomme og der er ca 25 minutters gang til den hyggelige by Anzio. Vi havde bil med, som jeg kun kan anbefale andre også at gøre for at udforske områderne i nærheden endnu mere. Parkeringspladsen er gratis og overvåget, så bilen kan stå fint i fred. Alt i alt et rigtig hyggeligt hotel for både par og familier.