Hotel Maryelen ligger centralt kun 300 mtr. fra Termini, og på den rigtige side i forhold til centrum. Værelset var lille, 13 m2, men ganske fint som base for byferie, hvor det handler om at opleve byen og kun bruge værelset til at sove i. Sengen er queensize og lidt smal, når man er vandt til en stor dobbeltseng. Alt er pænt og rent og med safetyboks, lille køleskab og mulighed for at lave the på værelset. Hotellet er et familiehotel og drives at mor, far og voksne børn. De er supersøde og meget hjælpsomme. Morgenmaden serveres i den lille café der er tilhørende hotellet og er meget fin. En god start på dagen. Hotel Maryelen kan absolut anbefales og jeg bor der meget gerne igen.