Fantastisk dejligt hotel - en perle, som der ikke findes mange af. Haven er en lise for sjælen - man glemmer fuldstændig, at man er midt inde i Nice. Morgenmaden, som indtages i gårdhaven, lever helt op til de pragtfulde omgivelser - en nydelse, som man ikke skal gå glip af. Vi havde det orange værelse, smukt dekoreret af en kunstner som hed Ben. Værelset var ikke stort, men alt fungerede, god seng, roligt og med en dejlig balkon. Personalet er meget hjælpsomme. Et hotel - vi meget gerne vil vende tilbage til.