Området var fint og stille; 2 minutters gang til både supermarked og gode, hyggelige, lokale restauranter. Dejlig udestue og baghave. Et klart plus. Dejlig tagterrasse, men beskidt og ikke gjort klar/indbydende. Hotellet er nabo til nogle ambassader, hvor der var mange flygtninge/asylansøgere/? hver dag ude på gaden med tilhørende bevæbnet politi mv. Ikke særligt betryggende og ikke hvad der var forventet. Venlig reception, men vi havde bestilt et værelse til 3 personer (2 voksne og et større barn) og dette blev bekræftet på hotellet. Her fortalte man os dog til vores overraskelse og irritation, at der kun var betalt for 2 senge...!! Det lykkedes dog efter nogen diskussion til at få dem til at forstå, at når man har bestilt og betalt for 3 personer, så skal der også være senge til 3 personer! Vi fik så et værelse med udgang ud til receptionen og fra værelset kunne vi så følge med hvad der foregik i receptionen på den anden side af døren.... Værelset var ikke den extra høje standard som vi havde bestilt, men der var i det mindste 3 senge, som dog var meget hårde. Morgenmaden var den samme og relativt kedelige morgenmad hver dag - uden nogen form for variation, sur morgenmadsbetjening, hvor man følte sig mere til besvær end velkommen. Parkering koster 15 EUR om dagen, hvilket vi ikke var blevet gjort ordentligt opmærksom på, men heldigvis kunne man holde på gaden lige ude foran hotellet ganske gratis. Et OK hotel, men lidt under det forventede. Kan vælges i mangel af bedre...