Dejligt hotel beliggende tæt på stranden. Lige uden for døren ligger div. barer, restauranter og butikker.
Hotelværelset var rent og pænt (trænger efterhånden til lidt vedligeholdelse) og med det, der var behov for. Hårtørreren er dog elendig.
Vi havde All Inclusive, og buffet'en var ok. Der var mange ting at vælge i mellem, så man kunne altid finde noget efter ens smag. Altid masser af frisk frugt og en ok salatbar. Dessertkagerne var, som de altid er sydpå, ser flotte ud, men er ikke kalorierne værd.Der var fin plads i buffet'en. I baren kunne man få de mest almindelige typer spiritus (ikke de kendte mærker) og sodavand fra taphane (her var det fisk. Pepsi).
Poolen er lille og det er svært at få en liggestol, men vi var alligevel mest ved stranden.