Meget flot hotel med flot have, fin pool og direkte agang til (i forhold til andre steder på Koh Samui) uforstyrret strand og hav hvor der hurtigt bliver dybt.
Ophold indeholder som standard gratis pick-up i lufthavnen der er et (positivt) kapitel for sig.
Hotellet har næsten kun individuelle villa'er, der er ganske lækre men desværre ikke er med boblebad som standard (noget man ellers ofte finder til en billigere penge andre steder i Thailand - t.eks. på Krabi), og "have-villa'er" er uden egentlig have.
Selve rummet er fint, omend der ikke er fladskærms-TV, men gammeldags CRT.
Room-service og international mad er rigtig god. Hotellet tilbyder tema'er flere gange om ugen og på torsdage er alle inviteret til "Management Cocktail Party".
Hotellet tilbyder gratis aktiviteter i løbet af dagen med et individuelt program for børn, der inkluderer leg-i-pool, flyve-med-drage og meget andet.
Eneste minus ved hotellet var for en børnefamilie som os, at der var relativt få andre familier med børn, og så at sandet på stranden er lidt groft koral-sand der gør det svært at bygge sandslotte. Der kom iøvrigt også et par "brandmænd" forbi i havet da vi var der, hvilket andre gæster fik at mærke. Selve poolen er dog rigtig god og der er meget sand/vand-legetøj til ungerne.
Restauranterne i området er generelt ikke noget at skrive hjem om, selvom der er et stort udvalg i den nærliggende Fishermans Village (der er et tourist-område). Hotellets egen "L'Ocean" var dog rigtig god både morgen og aften, mens hotellets ellers meget roste "Sala Thai" ikke var noget specielt - udover en fantastisk have man kigger ud over mens man spiser. Oppe ved vejen ligger der et par alternativer til Sala Thai, inkl "K-Siri" der severer næsten lige så god mad til en brøkdel af prisen.
Hotellets eget "Spa" er godt (man får 15 min gratis massage ved ankomst - fedt) men lidt dyrere end nabo-spa'erne.
Af tourist-attraktioner på øen kan vi iøvrigt anbefale børnefamilier "Paradise Park Farm" (nås pr. taxi eller med leget bil).
Generelt - godt tilfredse - man kan dog få mere for pengene andre steder i Thailand, end man kan på Koh Samui.