Hotellet er kæmpestort, og vil man møde andre danskere - er det nok ikke der man skal rejse hen. Det var lidt svært for børnene at følge med, da alt foregik på andre sprog en dansk.
Der er masser af aktiviteter, og guiderne af fulde af energi og smil.
Maden i spisesalen var virkelig god, især taget i betragtning af, hvor mange mennesker de skulle bespise, men der var absolut ingen hygge. Det var bare at få fodret så mange mennesker af så hurtigt som muligt.
Dejlig terrasse på lejligheden, men sengene var VIRKELIG DÅRLIGE. De skulle overveje at skifte madrasserne. De var hårde og man kunne mærke fjedrene. Rengøringen var ok, men servicen i skabene var ikke ordentlig rene. På flere af tallerknerne sad der gammel skidt.
For en ferie, hvor man bare vil sole, gå på strand eller ligge ved poolen, og syntes aftenens shows er lige noget, er hotellet fint, men vil man gerne gå tur om aftenen, og kigge på butikker og lign, er området ikke sagen.