Jeg og en veninde havde en uge på hotellet. Da vi ankommer første dag, bliver vi mødt af smilende og imødekommende personale i receptionen, og bliver indlogeret på vores hotelværelse.
Vores oplevelse hvad angår smilende og sødt personale ændrer sig dog derefter. Vi udforsker hotellet og dets faciliteter. Vi bliver i bar/restaurant områderne mødt af ubehøvlet personale, som bruger det meste af tiden på at småsludre med hinanden, og tjekke deres telefoner. De ligner ikke nogen der er interesseret i at betjene en, og vi ender med ikke at spise en eneste gang på hotellet, da personalet simpelthen er så ubehøvlet.
Udover det, skal det siges at vi havde en fantastisk oplevelse i spaen. Sødt personale, og professionelt.
Vores værelse var overordnet set pænt og rent, med daglig rengøring. Men værelset var så fugtigt, at vores våde badetøj ikke kunne blive tørt, og det så havde hængt i flere dage. Vi måtte gå i seng i sengetøj der føles klamt og vådt, og det samme med luften på værelset.
Efter vores mening er hotellet alt for dyrt, i forhold til hvad man får, og hvad man ellers kan finde i Thailand.