Hotellet henvender sig til par uden børn. Hotellet bliver benyttet af lokalbefolkningen, så den lille pool er ofte fyldt med mange børn, der skal nedkøles efter en skoledag, hvilket er hyggeligt, men kan være lidt for meget efter min smag.
Hotellet var rigtig flot og personalet rigtig søde og hjælpsomme. Morgenmaden var helt fin, med lidt til en hver smag, men deres frokostmenu og aftensmenu skuffede meget.
Der er ca. 6 km ind til havnen og strandpromenaden, hvor der er liv på gaden og mange restauranter og cafeer med forskellige menuer. Der kører busser ca hver 20 minut lige ude foran hotellet, hvilket gør det nemt og hurtigt at komme frem og tilbage.
Alt i alt et rigtigt fint ophold, men skulle jeg afsted igen, ville jeg vælge et hotel tættere på byen, hvor der sker lidt mere