Hotellet har en fantastisk beliggenhed 10 min fra Sankt Marcuspladsen og lige ved Canal Grande. Vi var dog ikke obs på, at det rom vi bestilte havde delt badeværelse/toilet med et andet værelse, og der var ingen ekstra håndklæder eller lignende som kunne bruges til at lægge på gulvet efter, at man havde været i bad. Det bidrog til, at der til tider blev ekstra beskidt på badeværelset.
Værelset var helt ok, men det manglede borde, hvor vi kunne lægge toiletsager etc. Vi fik desuden det dårligste værelse, uden nogen udsigt, hvilket bidrog til, at værelset føltes mindre end det måske var. Jeg vil anbefale at forsøge at få det værelse, som har eget badeværelse, eller evt. fælles badeværelse, men med udsigt til Canal Grande.
Hotellet (B&B-delen) består af 3 værelser og det er derfor et meget lille og intimt morgenmadsområde. Morgenmaden var fin, og vi blev serveret af en meget serviceorienteret og venlig servitrice, hvilket var et stort plus for hele oplevelsen.