Hotellet ser umiddelbart fint ud og har en super beliggenhed tæt på Vatikanet, spisesteder, indkøb og metroen.
Når det så er sagt, er der heller ikke meget andet godt at sige. Værelset var beskidt. Der var kæmpe nullermænd på gulvet og sengebordene var dækket af et tykt lag støv. I de 5 dage vi boede på hotellet, fik vi ikke roomservice en eneste gang. Dermed heller ikke rene håndklæder eller rent sengelinned. Skraldespanden blev ej heller tømt. Der var ikke håndsæbe eller noget som helst på badeværelset. Vandet i bruseren var enten iskoldt eller brandvarmt og der var næsten intet tryk på bruseren.
Vi havde bestilt hotellet med morgenmad men fik en lang næse, da vi den første morgen troede at vi skulle have er godt måltid inden dagens oplevelser. Vi blev modtaget af en ung mand som arbejdede på hotellet, som tog os med hen til en slikautomat og spurgte hvad vi ville have. Han kaldte det "breakfast from machine". Her kunne vi vælge mellem en muffin, en cookie, en chokoladecroissant, en pose chips, en pose slik og andet som på ingen måde minder om et morgenmåltid.
Skuffelsen over dette hotel var meget stor!!