Dette hostel er meget fint til prisen. Venlig modtagelse, meget rent og god kvalitet af sengetøj og håndklæder.
Udenfor er der borde og stole til hvert værelse med store parasoller, som vi var glade for, da det var varmt og solrigt hver dag.
Vi havde eget toilet og bad, som var nyt og rent.
Wifi ok og gratis.
Der er fælles køkken, som er stort nok til at mange kan lave mad og spise der, og småt nok til, at det alligevel er hyggeligt.
Der er viskestykke og opvaskegrej til rådighed, samt køleskab, toaster, flere elkedler, microovn og selvfølgelig komfur med ovn.
Vi boede på stedet 3 dage 3 generationer og der var kun tilfredshed med stedet.
Vi så Loch Ness museet, som er meget interessant for både børn og voksne og besøgte også borgen Urquhart, som ligger ved søen Lock Ness og hvorfra man næsten kan se søuhyrer, selv om der ikke er nogen.
Som et ekstra krydderi, var der nogle dage en mand i kilt, der stillede sig op og spillede på sækkepibe.
Byen Dromnadrochit er meget lille, men fin som udgangspunkt for museerne og slottene i omegnen.
Der er er en usædvanlig god “Fish og Chips”på restauranten “ Fiddelers”, som ligger lige overfor hostellet og Iøvrigt har meget anden god mad, som folk kører langt for at sætte tænderne i.
Loch Ness Hostel kan obsolut anbefales.
Mvh Berit