2/10 Dårligt
26. juni 2023
Dyb skuffelse
Vi ankom sent og loggede os selv ind, det var fint. Værelset var på 3. sal, det er ok, men trappen fra 2. til 3. sal var meget stejl med meget smalle trin, meget besværligt med kuffert.
I værelset var der en dobbeltseng, men der var næsten ingen plads ved siderne af sengen.
Værelset havde håndvask, toilet og brusekabine, fint, men der var ingen dør, så “badeværelset” var i selve soveværelset, det har vi aldrig oplevet før.
Der var super varmt der oppe under skråtaget og der var kun en bordventilator, der ikke gav særlig kold luft, så vi var nødt til at åbne alle vinduer, 2 havde net for, men de 2 andre ikke, så derfor fik vi myg ind. Yderligere var der megen larm fra bygningen ved siden af og der var noget lys, der hele tiden skiftede mellem tændt og slukket. Det var svært at sove.
Da vi ankom var der et spildt i vinduet, hvor der stod, at der var ledige værelser, derfor kan vi ikke forstå, hvorfor vi fik dette dårlige værelse oppe under taget.
Vi talte med ham der sad i receptionen næste morgen, jeg sagde at det værelse, der blev vist da vi bookede, så helt anderledes ud. Han sagde at billedet var et superiorværelse, det kunne man ikke regne med, og han kunne/ville ikke gøre noget, alt var optaget. Vi spurgte også om værelset virkelig var godkendt, for hvordan skulle man komme ned i tilfælde af brand. Han sagde bare at det var godkendt.
Det var en rigtig kedelig oplevelse, især fordi vi var i Brugge for at fejre, at vi d. 20.6. har været sammen i 43 år.
Verificeret rejsende
Rejse på 2 nætter
Verificeret Hotels.com-gæsteanmeldelse