Havde et fantastisk ophold på Castanhiero. Stedet skilter ikke ret meget med sin tilstedeværelse, så ankomst som fodgænger kræves, at kan kender adressen. Et hyggeligt hotel i flere afdelinger. Sød og venlig modtagelse. Ankom før værelset var klar og blev så budt et glas madeira i en lille gårdhave, mens vi ventede. Da værelset var klar, var kufferterne stillet op. Havde et meget stort værelse med dobbelt balkon - med plads både til bord og stole, samt solstole og god bevægeplads. Sol fra 10 til 17. Rengøring daglig og endvidere kontrol af rengøring igen til aften. Gode store senge. Fint og rent badeværelse og en lille gang med god skabsplads og stor værdiboks.
Meget stor morgenbuffet med venlig betjening. Personalet meget venlige, smilende og hjælpsomme og i receptionen kunne man få al den hjælp, man havde brug for til planlægning af udflugter. Altid et smil og en venlig bemærkning.
Hotellets beliggenhed er tæt på centrum med mulighed for at gå lige ind til centrum og ned til havnen. Stejle gader, men alle byens oplevelser er tæt på. Trods tæt på centrum ikke meget larm. God restaurant og gode tilbud/arrangementer på hotellet - bl.a. et eftertragtet tapas arrangement til billig pris.