Vi overnattede i fem dage på Hotel El Maltese, to voksne og to børn. Hotel El Maltese er hyggeligt lille hotel med udsigt til Lake Nicaragua. Værelset var pænt, rent og med et helt nyt lækkert badeværelse. Stille og roligt på hotellet, personalet var tilstede og meget venlige og hjælpsomme. Morgenmaden var enkel, frisk og der var nok af den. Der er cirka 10 minutters gang op til centrum af byen, nem at gå i løbet af dagen, men de anbefaler at køre i taxa om aftenen. Vi vil gerne anbefale hotellet til andre rejsende, godt ophold for pengene.