Ved ankomst skal man være opmærksom på at "receptionen", der er udlejers privatbolig, ligger nede af trappen bag om bygningen forbi poolen.
Lejligheden er fin og i køkkenet er alle nødvendige redskaber til selv at lave lidt mad. Mangler der noget, skal man bare sige det og straks bliver det forsøgt ordnet eller skaffet.
Meget høj service og værterne ringer gerne rundt og arrangerer ture og lign.
Vi havde en stor lejlighed med altan og fabelagtig udsigt ned over den gamle by og havet.
Helt bestemt et sted vi vil anbefale, hvis man besøger Dubrovnik.
Vær opmærksom på at butikker nødigt tager imod VISA-kort, også selv om de reklamerer med det. De vil helst have kontanter og giver gerne kontantrabat for at undgå at tage imod VISA-kortet. Automaterne i butikkerne og restauranterne afviser ofte kortet. Et godt råd: Hav altid kontanter på lommen.