Super fint hotel, der ligger dejligt centralt og i gåafstand til mange af byens seværdigheder. Trods den centrale beliggenhed er værelserne ikke generet af støj fra gaden. Værelserne er MEGET små, så det var svært at få plads til bagage.
Generelt venlig betjening, dog med undtagelse af en enkel episode. Havde bestilt opholdet med morgenmad alle dage, men da vi rejste allerede kl. 04.00 den sidste dag, gik vi glip af morgenmad. Intet problem - personalet ville pakke en lille pose med noget morgenmad til os, som vi kunne få med ved afrejse. Der var bare igen pose ved afrejse og manden i receptionen virkede meget irriteret, da jeg påpegede at vi var blevet lovet en pose..
Hotellet tilbyder lufthavnstransport, der fungerer uden problemer, men til gengæld koster det også 45 € pr. pers. op til fire pers. Herefter ændres prinsen. Et billigere alternativ er lufthavnsbussen, der holder forskellige steder i centrum i kort gåafstand til hotellet. Den kører dog ikke alle døgnets 24 timer.