De ansattes service er, uagtet at der kan være lidt sprogproblemer, helt igennem fantastisk. De er smilende, søde, imødekommende og intet er for småt til dem - enkelte ansatte skiller sig virkelig ud. Lokalområdet og den igangværende renovation/tilbygning trækker dog samlet set ned. Hotellet er i gang med at bygge til, og vores værelse lå desværre forstyrrende tæt op af dette - selvom vi flyttede værelse kunne det stadig høres. Derudover lå vores pool villa i den østligste ende, og derved op ad hotel muren - dette gjorde det umuligt at undgå lyden af de tusinder af støjende høns, haner, scootere og motorcykler, som hærger den lille ø. For ikke at tale om stanken fra affalds brande (øen har ikke noget egentligt renovations anlæg, så affald brandes bare på stedet). Øen er faktisk uendelig lidt interessant, og det skinner alt for klart igennem at de flestes eneste indtægt, kommer fra turisterne (selv samme, som også drøner rundt på scootere over alt) - her er intet orginalt kulturelt indslag. De australske unge behandlde området, som en slags ibiza/mallorca for britter. Resortets pool og restaurant område er ganske hyggeligt, men det er desværre tilladt for udefrakommende at benytte faciliteterne. Vi havde en halv til en hel dags solskin ud af 6 dage - dette kan hotellet naturligvis ikke klandres for, men det har nok påvirket vores bedømmelse af øen, som helhed en kende.