Vi fik udleveret værelse 404 som var så fugtig, at tapetet hang ned ad væggen flere steder. Vi fik uden problemer mulighed for at skifte til værelse 304 som var af langt bedre kvalitet - til gengæld var der mere støj fra gaden af. Toget kører lige i nærheden så hver morgen larmer det en del men er ellers ikke til gene. Der ligger en større meget trafikeret vej lige rundt om hjørnet og ellers ligger hotellet ganske centralt og med gå afstand til alle seværdigheder i det gamle kvarter. Personalet var generelt behjælpelig, dog blev vi sat på en "turist bus" til Haiphong der var af meget lav standard - som vi skulle betale 10$ hver for. Det kan anbefales, at køre med taxi fra lufthavnen af på taxameter, som er billigere end den pris som hotellet kan tilbyde.Går turen til Ha Long Bay/Cat Ba øen så sørg for at chaufføren bliver orienteret om på forhånd, at I skal sættes af ved færgeterminalen - ca. 10 km før Haiphong cruise terminalen, hvor dem som har købt en en dags tur eller cruise tur bliver sat af.