Et virkelig godt hotel, der ligger 15 minutters buskørsel med buslinije 5 fra lufthavnen i Geneve og 500 meters gang fra busstoppestedet til hotellet, der ligger i et roligt og pænt kvarter uden meget trafik, hvor der kun ligger beboelsesejendomme, et par lokale barer og et supermarked i nærheden.
Indtjekningen skete hurtigt og effektivt, og vi blev betjent af venlige og velvillige medarbejdere i receptionen. Værelserne er lyse, venlige og meget rene og pæne med skrivebord og fladskærm. På værelserne var der lynhurtigt gratis Internet, super gode senge, veludstyrede badeværelserne, og der var hverken støj fra gade, gang eller naboværelser.
I morgenmadsrestauranten er der et rigtig stort udvalg af pålæg, ost, æg, vafler, brød, frugt, grønt, gryn, marmelade, yoghurt, juice, kaffe og the, og der er rent, pænt, moderne og hyggeligt med udendørs terrasse.
Der er ti minutters gang til Geneve søen og banegård og tyve minutters gang til shoppinggaderne og den gamle bydel.
Overalt er der masser af gode caféer og restauranter - i meget forskellig prisklasser.
Som bonus får man, når man lander i lufthavnen i Geneve en gratis billet til det offentlige transportsystem, så man kan køre ind til byen, og man får som hotelgæst dagsbilletter til offentlig transport i byen helt gratis i receptionen, hvis man spørger efter det, og det offentlige transportsystem fungerer bare super.