Pension Suecia ligger perfekt til et besøg i Granada. Det ligger i et stille område, men tæt på alt. Den kvindelige indehaver, som tog imod os, taler kun spansk, men det lykkedes alligevel fint at kommunikere. Vi fik udleveret et kort over byen og fik ideer til, hvad der var værd at besøge. Bl.a spisesteder på det lille torv Campo del Principe, som ligger lige i nærheden, og som er meget hyggeligt. Meget venlig modtagelse. Senere talte vi med hendes mand, som kan lidt engelsk. Værelset var ikke stort, og sengene var nok kun 190 cm lange, men det gik, selv om min mand er ret høj. Udsigten fra pensionens tagterrasse er ubeskrivelig smuk. Der er borde og stole samt hynder, man kan tage med ud. Det eneste minus er, at det er lidt svært at finde frem til stedet. Vores GPS viste os ad veje, hvor man ikke måtte køre, og det er lidt svært at få øje på den lille vej, som fører op til pensionen. Hold øje med skiltet, hvor pensionens navn står.
Hvis vi kommer til Granada igen, skal vi helt bestemt bo samme sted.