Vi boede på Fantasy Resort i 3 dage, og følte os decideret uvelkommen af personalet. Det er lavsæson, hvorfor vi stort set var det eneste par. De synes besværede over os hver gang vi spurgte om noget. Vi ankom til Koh Ngai med formålet om at snorkle og sejle i kajak. Så det første vi gjorde var at spørge receptionen om vi måtte leje deres kajak. Det måtte vi ikke fordi det var lavsæson og der var bølger. Der var ikke en vind der rørte sig og vi har aldrig set mere roligt vand. Vi gik over til et andet Resort, som gerne ville låne os dem hvis vi havde boet hos dem. Da vi gik tilbage og sagde det, måtte vi pludselig gerne.
Vi havde fået et standard værelse med en aircondition der ikke kunne køle rummets temperatur lavere end 25-27 grader. Dette forsøgte vi at forklare til receptionen, men det blev ikke venligt modtaget. Faktisk endte det med at receptionisten talte sit eget sprog, forlod os i 5 min, kom tilbage med favnen fyldt med 10 forskellige nøgler, og så ville hun vise os, at sådan var alle airconditions på stedet. Det var en eksemplarisk uhøflig behandling og det fik os til at føle os rigtig uvelkomne.
Øen derimod er fuldstændig uimodståelig, men vælg et andet hotel. Personalet på Koh Ngai Resort ved siden af virkede rigtig venlige på trods af at det var lavsæson :-)