Hotellet ligger afsides, så det er nødvendigt med en bil. Afslappet atmosfære, hvor man kan bruge køkkenfaciliteter efter morgenbuffeten er lukket. Hyggeligt at lave aftensmad og spise på fællesområdet og evt hyggesnakke med nogle af de andre gæster. Sørg for at melde det hvis du ankommer sent, da der ikke er nogen bemandet reception, som sådan. Døren til hotellet er aflåst om natten, så du risikerer at stå i mørke og ikke kunne komme ind. Tror dog der står et telefonnummer på døren. Vi tjekkede ind i iskiosken, selvom vi ankom midt på dagen. Værelserne er simple, men rene og pæne. Det er ikke et hotel med mange faciliteter, men der er alligevel en helt særlig oplevelse. Skøn natur og tæt på vandrestier.
Kan klart anbefales, hvis man vil have en lidt anden oplevelse.