Alt i alt var det en god uge vi havde på Victory Saigon.
Vi havde egentlig valgt hotellet pga. poolen som lå på taget. Den er dog i brug af lokale fra morgen til aften, det lignede at der var svømmetræning. Vi benyttede den en gang om aftenen da de lokale ikke var i poolen mere, den er grumset og man har ikke lyst til at være i den i ret lang tid. Så man skal IKKE vælge dette hotel ud fra poolen.
Beliggenheden var helt i top, og det er dejligt at være lidt væk fra alle turisterne, men dog tager det stadigvæk kun små 10 min at spadsere ind til byen.
Morgenmadsbuffeten kan man sige meget om, det er vietnamesisk, og det må man jo indfinde sig med, de ville nok også synes dansk morgenmad var spøjst. Men det var da en oplevelse at få suppe og forskellige slags varme retter til morgenmad.