Hotellet ligger i en hyggelig Hutong med bare et par minutters gang fra små supermarkeder, restauranter, et skønt madmarked. Derudover er der ca 10 minutters gang til søerne, hvor der er mad, lys og farver - et rigtigt turistområde - perfekt for os, som godt kan lide at gå rundt i kvarteret. Vi kørte i taxa hele ugen, når vi skulle ud til seværdighederne og det var kun i weekenden om aftenen, at de ikke ville bruge taximeteret, men vi brugte sjældent over 30 kr på en taxitur. Da vi ville en tur ud til muren, fangede vi bare en taxi på gaden og havde fået receptionisten til at skrive et par sætninger ned på kinesisk, så han vidste, hvor vi ville hen. Det var bare en uvurderligt hjælp og vi havde en fantastisk dag!