10/10 Enestående
17. november 2014
Fremragende med baby
Vi boede af to omgange en række dage på hotellet med vores 7 måneders søn i november 2014, da vi tilbragte 14 dage forskellige steder på sicilien.
Vi valgte at tage tilbage til hotellet anden gang, da vi synes det havde været rgtigt godt første gang, og vi blev heller ikke skuffet anden gang.
Hotellet ligger lige ned til stranden og promenaden - og der er flot udsigt over havet fra værelserne/lejlighederne. Der er ganske kort gåtur langs vandet ind til den gamle bydel, som er meget hyggelig. Rundt om hjørnet ligger der et rigtigt godt supermarked, hvor vi købte ind til de fleste måltider vi tilberedte på værelset. Hvis man skal kritisere noget ved hotellet, så kunne køkkenerne være lidt bedre udrustet, da vi savnede nogle skarpe knive.
Personalet var venlige og meget hjælpsomme - vi fik lov til at tage en af højstolene fra morgenmadsrummet med op på værelset - hvilket var guld værd.
Alt i alt var både hotellet, stranden og den gamle bydel helt optimale når man rejser rundt med en lille størrelse på 7 måneder. Ud af de 4 steder vi boede på sicilien var dette markant overlegent ifht komfort mv.
Martin Rytter
Verificeret Hotels.com-gæsteanmeldelse