Hotellet har en rigtig god størrelse - ikke for mange, ikke for få, med god plads ved både pool og restaurant. Det gør også at personalet kan være nærværende og yde en fantastisk service.
Hotellet ligger kanon godt i forhold til den gamle by, bazaren, m.v. Det tager ca. 10min at gå, og så er man inde i byen. De mere "fancy" butikker og restauranter ligger på den anden side af byen ved marinaen, ca. 20min på gåben.
Udsigten fra hotellets værelser, der alle er store og rummelige, er uden sammenligning. Solnedgangen over middelhavet i horisonten var ubeskriveligt smukt.
Hotellets poolområde er noget helt særligt med den unikke udsigt.
Det eneste mindre negative er, at der ligger en bar ved siden af hotellet. Bor man i den bygning, hvor receptionen ligger (den første bygning når man ankommer, helt ude i siden af grunden), så vil man kunne høre den.