Hotellet er bygget op i et middelalderligt tema, hvilket er utroligt veludført. Hotellet fremstår derfor rigtigt pænt!
Vores værelse var dejligt stort med et fint badeværelse. Det eneste problem, som vi oplevede, var, at man ret nemt kunne høre, når der blev snakket på naboværelset.
Der er ca. 1,5 km til Gran Via, som er den store gade i Madrid. Vi valgte at gå derned hver dag, og det var en fin gåtur.
Hvis man skal ind og se Real Madrid, så er der ca. 3 km til Santiago Bernabeu.
Nærmeste metrostation er 300-400 meter væk.
Da vi havde læst negative anmeldelser om morgenmaden, valgte vi at springe denne over. Vi spiste i stedet på "Galipan Cafetería - Pastelería", som er ca. 300 meter fra hotellet af. Rigtigt hyggeligt sted, hvor man kan få en fin morgenmad til billige penge. Det kan vi helt klart anbefale.