Vores ophold var overordnet godt, og især var vi glade for den behagelige service og hotellets beliggenhed. Størrelsen på værelset og rengøring var tilfredsstillende. Varmen i bruseren skiftede fra kold til varm og omvendt når man tog bad - ikke lidt, men ganske meget, hvilket var ret generende. Vi var skuffede over poolområdet, som bestod af en meget lille pool. Derudover kostede “dobbeltliggestolene” som man ser på billederne på hjemmesiden 20 euro at leje den dag vi ankom. Alle andre liggestole var optagede. Morgenmadsbuffeten var enorm stor og der var mange valgmuligheder, men kvaliteten af alle retterne var ekstrem lav. Brødet var tørt, salaten virkede til at have stået ude lang tid, osten var smagsløs, scramble eggs virkede til at være købt præfabrikeret og de hårdkogte æg var iskolde. Man kunne vælge mellem kyllinge- og svinepølser. De var meget forskellige i deres udseende men skiltene for hvad der var hvad stod forskelligt hver dag.
Samlet set et godt ophold, men faciliteterne levede ikke op til hvad man forventer på et 4-stjernet hotel.