Jeg rejste sammen med en veninde på en forlænget weekend. Egentlig skulle vi kun have overnattet en enkelt nat, men da vores planer ændrede sig, forlængede vi uden problemer vores ophold med to ekstra nætter – endda til den pris anført på hotels.com frem for hotellets egen lidt højere pris. Super god service!
Selve hotellet var super lækkert, moderne og nyrenoveret. Værelserne var pæne, WiFi-forbindelsen udmærket, og morgenmaden på hotellets lækre tagterrasse var en fin blanding af typiske morgenmadsprodukter med et tyrkisk islæt. Desuden var personalet enormt venligt og imødekommende, bl.a. blev vi af flere omgange tilbudt gratis kaffe og de spurgte altid ind til, hvad vi havde lavet i løbet af dagen.
Sidst men ikke mindst har hotellet en super fin beliggenhed! Omend kvarteret er en smule slidt, er der ingen larm (dog kan man høre, når der bliver kaldt til bøn, men det er jo tilfældet alle steder i byen), og så ligger hotellet mindre end 10 minutters gang til de store seværdigheder som Hagia Sofia og Den blå moske.
Jeg anbefaler varmt Ottoman Park Hotel til alle former for rejsende og vil helt sikkert selv bo der igen, hvis jeg kommer til Istanbul!