Fantastisk hotel. Vi startede ud med 2 dages regn, og brugte så tiden til at køre rundt og se på lokalområdet, i en 30km radius. Hotel Jazz er en skøn base selv når det regner, dog kunne vi godt have brugt lidt mere udstyr i fitness rummet, ud over de 4 maskiner og 1 måtte de havde - lidt håndvægte mm. ville blive værdsat.
Når det er sagt, så var vi glædeligt overrasket over standarden på hotellet. Medarbejderne har et højt serviceniveau, og møder dig altid med et smil og en god-morgen/eftermiddag/aften hilsen. Værelset var rent, og rengøringen hver dag var grundig med et resultat man lagde positivt mærke til når man kom ind på værelset igen.
Vi spiste ude i Olbia by den første dag/aften, men var lidt skuffet over kvalitet og udvalget. Vi gav derfor restauranten på hotellet en chance den anden aften, og hold da op for en behagelig overraskelse!. Både betjeningen og maden er i topklasse, og de øvrige aften måltider blev indtaget der. Vi prøvede både pasta, fisk og kødretter, samt en del af de anbefalede vine i både rød og hvid... og ikke en eneste ting skuffede, tværtimod var alle en yderst positiv oplevelse.
Hotel JAZZ kan virkelig anbefales som en perfekt base, med nem adgang (i bil) til de skønne strande der ligger i nærheden.