Vores forventninger blev opfyldt til fulde. Personalet var utrolig hjælpsomme og der blev sørget godt for os. I forhold til prisen på opholdet var morgenmaden fin, enkel, men god og let varieret ugen igennem. Værelset og øvrige faciliteter var ikke det nyeste, men hyggeligt og rent. Beliggenhed i en stille, lille smøge, meget tæt på souken, i et område præget af den lokale hverdag med skolebørn, små bitte dagligvareudsalg, håndværkere, æselkærer og masser af knallerter. Vi oplevede os tæt på de lokale, hvilket vi synes godt om. Alt i alt en rigtig god oplevelse til prisen.