Lille værelse, hvor man må kante sig rundt. Minimum af komfort og f.eks. ikke elkedel, the og kaffe på værelset. Der var ikke helt rent, da vi ankom. Der blev ikke skiftet sengetøj under vores 8-dages ophold. En pære var gået i en lampe og blev ikke skiftet. Vi måtte flere gange bede om ekstra toiletpapir og servietter. Dog meget behagelige senge, dyner og hovedpuder. Ok morgenmad, men baguette, croissanter og pain au chocolat var tørre og kedelige. Vi fik en kølig modtagelse ved ankomst, men mødte resten af tiden stor venlighed og hjælpsomhed fra personalet. Der var stille og fredeligt og fleksibilitet ift. rengøring, når vi opholdt os på værelset. Hotellet ligger få minutter fra metro og ligger godt, hvis man som os sætter pris på at opholde sig ved Montmartre og Sacre Ceour. Rengøringspersonalet lugtede kraftigt af sved, hvilket kunne lugtes i elevatoren og på værelset efter rengøring.