Iberostar Torviscas Playa er et udmærket 4 stjernet hotel tæt på stranden. Men hvis man ikke bryder sig om store hoteller, er det ikke der, man skal reservere værelse.
Værelset var fint til prisen, morgenmaden som var inkluderet, lod meget tilbage at ønske. Vi har prøvet det, der var bedre - også på et 4-stjernet hotel. Man satte sig mellem flere stole, i og med man prøver at imødekomme turister fra forskellige kulturers madvaner (briter, tyskere, østeuropæere - resultatet er mad uden distinkt smag. Vi prøvede aftenbuffeten én gang, og indtrykket var det samme. Kedeligt og smagsløst.
Værelset vendte nordvest - fint pga varmen, men man havde glemt, at der var støjende byggearbejde i gang lige nedenfor. Det startede kl 06:30 og de fortsatte til hen ad 19.