Lige hjemkommet fra en dejlig ferie til Albufeira på Hotel Colina do Mar .Vi "medbragte" vores mormor som er meget dårligt gående . Fra centrum af byen op til hotellet er gaden så stejl at det var en meget blandet fornøjelse at færdes på stedet.Vejens belægning består af asfalt. Problemet er bare at der er flere huller i vejen end asfalt. Ifølge beskrivelsen findes følgende faciliteter ikke : Bar/Lounge, Spillehal/et spillerum, Kaffemaskine, temaskine. ( Disse bestod af en elkedel )."Pudemenuen" fandt vi aldrig ud af hvad dækkede. TVèt var ude af drift ( ubetydeligt ), Badekåber eksisterede ikke og der fandtes ingen makeup-/barberspejl.Efter kl. 14.30 kom der intet varmt vand ud af diverse blandingsbatterier. Efter en udmærket nats søvn føltes turen til morgenmadslokaliteterne ikke særlig besværlig og hverken gebis eller bagvedliggende organer kom ikke på ekstremt hårdt arbejde. To slags enslignende "kødpølsepålæg", tynde skiver af "udenlands" ost og hårdkogte, flere dage ældre hårdkogte æg. Indimellem lidt frugtstykker i egen lage, youghurt og marmelade i to varianter. Nogle dage blev der også serveret tomater, agurker og 10 skiver fårepølse. Der blev også fremsat diverse brødtyper og smør. Morgenbuffeen blev serveret imellem kl. 08.00 og kl. 10.00. De gæster som ankom efter kl. 09.15 oplevede kun at dagens rationer desværre var opbrugt. Vi er sædvanligvis meget glade og tilfredse med Hotels.com´s gode råd, service, kundevenlighed krydret med et uforligneligt personale.