Hyggeligt beliggende hotel med studiolejligheder og en pragtfuld pool på kanten af havet.
Mange trapper, da hotellets bygninger er fordelt på de stejle skråninger ned mod havet, så det er ikke velegnet til gangbesværede.
Morgenmad/aftensmad på tilhørende separat hotel, nærmest en spisesal - madkvaliteten var middelmådig og meget rutinepræget, aftenspisning kan ikke anbefales.
Vi lejede en bil og tilbragte al ikke-pool tid i de nærliggende byer Dubrovnik eller Cavtat.
Der kører også busser dertil næsten hele døgnet, dog er der 10-15 min. gang op ad stejle trapper/stier for at komme op til busstop.
Værelsesrengøringen svinger afhængig af hvem der har vagten, men der er lyst, pænt og forholdsvis velholdt overalt.
Internet er ikke-eksisterende, der er én fast opkoblet PC i receptionen, som betales pr minut.
Fjernsyn er et 14" mini CRT TV med div. sattelitkanaler, der er ikke Pay per View.
Lydstyrken er begrænset til 1/2 maks, så man skal se TV på 50cm afstand for at kunne høre det.
Hotellet kan klart anbefales som base for udflugter og til solbadning.