Premierre class Montreuil er et ganske udmærket hotel, såfremt man bare skal bruge et godt sted at sove i Paris. Værelserne er ikke store, men de er udstyret med behagelige senge, tv og et udmærket badeværelse. Man kan komme og gå som man vil, ganske uforstyrret, og låse sig selv ind og ud af hotellet. Endvidere har rengøringen en udmærket standard. Alt ialt et udmærket hotel såfremt man bare skal have et sted at sove og soignere sig, i forbindelse med et ophold i Paris. Afstanden til centrum er også til at overskue, en lille halv time med metro. Eneste minus er kaffen fra kaffeautomaten, den er ikke god, men man kan vænne sig til meget.