Allerede ved ankomsten blev vi taget godt imod, og de havde styr på vores reservationer. Værelset var i meget fin stand, og levede helt op til forventningerne. Internettet fungerer også upåklageligt på værelserne. Der er flere gode produkter til personlig pleje, som er til fri afbenyttelse. De fleste af værelserne har balkon med udsigt over parken der ligger lige overfor hotellet. Der er rygning forbudt på værelserne, men man kan selvfølgelig ryge på balkonen. Der er meget trafikstøj ved hotellet, men når døre og vinduer er lukket, så hører man den næsten ikke. Airconditonen fungerer upåklageligt. Hotellets personale er meget servicemindede, og ens ønsker bliver meget hurtigt efterkommet. Morgenmadsbuffeten er af høj kvalitet, men er selvfølgelig asiatisk, så man skal ikke forvente europæisk morgenmad. Til gengæld kan man bestille frisklavede omeletter og/eller spejlæg. Hotellets beliggenhed er meget central, og der er for det meste gåafstand til de vigtigste seværdigheder i Ho Chi Minh City. Ellers er der kun 5-10 minutters gågang til busstationen ved Ben Thanh-markedet, hvor der kører busser til hele byen.