10/10 Enestående
25. oktober 2022
Fantastik udsigt!
Havde 5 skønne overnatninger på hotellet i oktober 2022. Hotellet ligger perfekt i midten af Istanbul, med gå-afstand til de vigtigste seværdigheder. Fra hovedindgangen går man direkte ud i Krydderibazaren og havnen, den smukke Yeni Moské og Galatabroen ligger i direkte forlængelse heraf, hvilket jeg fandt charmerende og eksotisk. Udsigten fra hotellets tag, og værelset jeg boede på, var spektakulær, med Yeni moskeens kupler lige overfor på en baggrund af havet i Det Gyldne Horn og byen med Galatatårnet på den anden side af bæltet. Værelset var enkelt indrettet, meget rent og velholdt; god madras og godt tryk på vandet i bruseren :) Fra moskéen lyder de karakteristiske bønner til Allahs ære 5 gange dgl, den første ved 6.30 tiden, så husk ørepropper, hvis du vil sove længe, men nyd ellers at havde den stemningsfulde sang så tæt på. Personalet var søde og hjælpsomme, og morgenmaden helt ok. Husk at bede om tyrkisk kaffe, da kaffemaskinen i restauranten ikke yder retfærdigheder ift. tyrkisk standard for kaffe. Men bortset fra det, virkelig godt sted til prisen.
Marianne Skovgaard
Marianne Skovgaard, rejse på 5 nætter
Verificeret Hotels.com-gæsteanmeldelse